Hold Grøn – Under-Engens Legionærer | SoR IV
Jonathan Anholm
Hærnavn:
Warscroll:
General:
Roald Hansen
Hærnavn: Den syvende legion
Warscroll:
General: General Maksimus
Forrådt! Morks Regnbue er faldet, spredt for alle vinde. I tiden efter faldet af Ravneborg var alt vel. Regnbuen rejste frit på tværs af landet.
hver dag en lille smule tætter på målet
hver dag en lille smule tætter på at hoppe over månen.
Men de havde andre planer, forræderne fra stjernerne. De frygtede hvad der ville ske hvis Stor kejser Gibbit skulle nå sit mål, hvad der ville ske den dag Gibbit blev Månens Inkarnation. De lagde en fælde, så udspekuleret at selv en Demi-gud som Gibbit blev narret.
En svamp!
En mulighed for at hoppe højere,
En eksplosion.
General Maksimus af den syvende legion så på mens Morks Regnbue forsvandt, Han så på mens hans kejser døde.
General Maksimus og Den syvende legion:
General Maksimus (loonboss) er leder af den syvende legion, en gruppe grotz der sammen undslap fangenskab fra et undergrunds colosseum nær Bregann. Originialt var det menningen at goblinerene skulle være faldet i kamp under genskabelsen af det kendte slag mellem Den syvende legion og De flammende stridsvogne. Men takket være Maksimus lederskab lykkedes det grotzne fra den Syvende legion ikke blot at overkomme stridsvognene, men også i den efterfølgende forvirring at undslippe arenaen gennem en tilstødende kloak.
Med Gibbits død, vendte den syvende legion tilbage til deres rødder som lejesvende tilknyttet Under-Engens Legionærer. Takket være deres nye velgører og Maksimuses taktiske geni, er det lykkedes den syvende legion at genskabe et af de mest ødelæggende våben i grotz historie. De legendariske Dommedags Dykkere.
Betram Rasmussen
Hærnavn:
Warscroll: Frostlord on stonehorn
General: Bo
Bo, Benny og Børge var på vej tilbage fra krig. De havde kæmpet mod stormcast eternals. Resten af deres glutton venner var faldet i krig. Da de kom til foden af bjergende (deres hjem) hørte de et mærkeligt brøl fra monsterskoven. Der var noget på vej mod dem. Noget stort. Pludselig kom der en kæmpe stonehorn ud af skoven med et dragehoved i munden. Den løb hen mod dem med høj fart. Så råbte Bo “stop!” og stonehornen stoppede bræt op. Bo gik hen mod den og hoppede op. Benny og Børge måbede. Så kom to mournfang ud af skoven. Benny og Børge kiggede på hindanen. Så løb de hen og hoppede op på dem. Nu er bo en mægtig frostlord on stonehorn der elsker at spise og hader stormcarst eternals.
Bjørn Engelsen
Hærnavn: Cirkus Tillo
Warscroll:
General: Teddy
Teddy kender kun til livet hos Cirkus Tillo, hvor han lever med sin familie.
Cirkus Tillo turnerede vidt og bredt fra by til by, land til land, hvor de altid spredte glæde, sjov og latter til alle.
Teddy var født forkryplet og med kraftig krops behåring, der ofte fik ham forvekslet med en Skaven i hans unge dage. Det førte også til hans optræden, som Teddy den venlige Skaven.
Dog førte denne titel mange problemer med sig og Teddy blev ofte overfaldet og forsøgt banket. Men hans familie var der altid til at hjælpe og beskytte ham.
En dag kom en seer til ham. Kvinden med krystal kuglen var ny i cirkus truppen og havde altid virket interesseret i Teddy.
Hun fortalte ham at hun havde haft en drøm, et syn. I synet ville Teddy stå med Cirkus Tillos fremtid i sine hænder eller se det brænde til aske omkring ham.
Hun gav ham en amulet lavet af 3 gamle copper ringe, der var smedet sammen. Med denne amulet, fortalte hun ham, hvordan han kunne redde sin familie.
I løbet af natten, ansporet af sin lyst til at hjælpe sin familie og redde cirkus Tillo, gik Teddy igang med at mærke telt pælene med symbolet fra amuletten.
Den sidste pæl han mærkede var i det store telt. Men før han kunne blive færdig blev han overfaldet af en gruppe lømler. De bandt ham til pælen og skiftedes til at slå, sparke og til sidst skære i ham med knive.
Som blodet dryppede ned på seerens amulet, følte Teddy en ukendt tryghed omfavne ham. Han var ikke længere bange for dem der angreb ham. Han følte kun ulykke over deres mangel på glæde. Men følelsen af tryghed gav ham en mulighed. En mulighed for at give dem glæde og hjælpe Cirkus Tillo. Mens han forblødte og lømlerne fortrak sig fra deres ugerning, indvilligede Teddy i aftalen.
Teddy vågnede med følelsen af en våd telt dug mod hans ansigt. Cirkus teltets dug. Så snart han bevægede sig lod et blødt knæk af telt pælen bag ham. Han indså at pælen var en del af ham. Teltet var nu, en del af ham. Cirkus Tillo, var nu, en del af ham. Mere end før. Han smilede for han vidste med sikkerhed, at han havde valgt rigtigt. Cirkus Tillo ville leve videre med ham og de ville fortsat sprede glæde, latter og tryghed til alle. Teddy the Great Unclean One, tog det første af mange skridt mod sin og Cirkus Tillos Fremtid.
Teddy holder af andres glæde og latter.
Teddy hader at se andre være ulykkelige.
Sune Holm
Hærnavn:
Warscroll:
General :
Alex Bast
Hærnavn:
Warscroll:
General : Grak
Når Grak fortæller nye medlemmer af hans stamme historien om hvordan han blev megaboss, har han fortalt mange forskellige versioner, men den han oftest vælger er historien om hvordan stammen var i et slag mod en rivaliserende stamme:
Det var den største kamp han nogensinde havde set, kæmpestore grønne bølger af orker der tordnede mod hinanden, jorden rystende under alle deres fødder. Der hvor bølgerne mødtes skabte de eksplosioner af larm, som kunne høres 1000 kilometre fra slaget. Begge sider var så store at ingen kunne vinde uden at det ville tage dage, uger måske. Det var indtil en flok maw-krushaer tilkaldt af larmen og volden, væltede ind i begge parter og begyndte at smadre alt hvad de kom i nærheden af.
Det var et fantastisk syn, Grak havde aldrig set noget bedre i hans liv… og han var i midten af det hele. Mens andre orker begyndte at trække sig tilbage, måske enda flygte (de kujoner), så Grak det som en stor chance. Hvis han kunne bestige en maw-krusha og få den til at adlyde ham ville han helt sikkert overbevise andre orker om at tilslutte sig til den stamme han altid havde drømt om selv at skabe.
Efter kampen var ovre, stod der ikke mange orker tilbage. Dem der ikke var trampet i jorden af stormløbet fra maw-krushaerne eller løbet deres vej var samlet rundt om en ork: Grak. Han havde opnået det første skridt på vejen til hans store vision, han havde “tæmmet” en maw-krusha. Og de resterende orker var starten på hans egen stamme:
En stamme der kunne forene endnu flere orker end dem der havde startet slaget her.
En stamme der mødte alle udfordringer med et smil på kæben.
En stamme der ville vinde over alle modstandere der stod i vejen for dem.
En stamme hvor der ikke var plads til svage kujoner.
En stamme der var stærk.
En stamme der ville overtage hele Ravneborg.
