Hold Blå – Frelsens hær | SoR III

Dan Østergaard

Hærnavn:

Warscroll:

General: Elladan

Elladan kigger stolt ud over de samlede tropper. Velkommen våben brødre, ved vores fælles magt vil vi bortvise mørket og lade det blindende lyset fra Hysh skinne ind i hjertet på selv de mørkeste væsner i riget. Lad os med fælles fodslav bekrige alt skidt og snavs der har hobet sig op i riget over de sidste mange år, Med suppe, sæbe og frælse kommer vi for at indrette og oplyse de uvaskede masser. Lad jeres sultne og jeres syge komme til os og vi vil indlemme dem i vores nye verdens orden. For vi er frælsens hær og mod os kan ingen fjende finde styrke of vi kæmper for noget større end os selv vi kæmper som en, for Hysh, for Tyrion og for Elladan.

Kristian Møller

Hærnavn: Galvon’s Extremis Ryttere

Warscroll:

General: CELESTANT GALVON

“Portalen er atter åben, tiden er inde til at slå til og bringe vores tabte brødre og søstre tilbage til Sigmar!” Celestant Galvon lod Sigmars navn hænge i luften et øjeblik, og lod sine krigere svare med jubel.
“For mange år siden led vi et stort tab, gæve krigere faldt i landet bag portalen og størst af dem alle var Alistair og en af Dracothions mægtigste sønner, Karanthos Todenskæl. Et usselt baghold af feje Orruks og Ogors overvældede til sidst Karanthos, men ikke før han fik fældet Ogor høvdingen og sendt krysteren af en Orruk Megaboss på flugt for at slikke sine sår, alt imens hans horder af barbarer strømmede over landet!”
Krigerne som overværede Galvons tale kendte denne fortælling, men aldrig før havde den givet genklang i deres sjæle som nu. Galvon fortsatte
“Vores mission er klar, vores brødre og søstres sjæle der er fanget på den anden side af denne portal er afskåret fra Sigmars lys, de må og skal genvindes. Vigtigst af alt skal vi returnere Karanthos Tordenskæls sjæl til sin fader. Husk altid mine brødre og søstre, vi er børn af Sigmar, men vi er Dracothion’s næve! For Karanthos Tordenskæl! For Dracothion! Vi VIL bringe orden til Ravneborg og genvinde vores tabte helte!”
Stormcast krigernes jubel blev denne gang overdøvet af tordnende brøl fra Galvon’s Stardrake, Tenabron, søster til Karanthos, samt Dracoths og Stormdrakes der var samlet i stor flok. Få Stormhosts har så tæt et bånd med Dracothion’s børn og endnu færre evnen til at lede dem i kamp. Galvon var dog en af de få individer, som ikke blot kunne lede soldater i kamp, men selv de majestætiske og noble drager fandt ham værdig som både kommandør og kriger i sin egen ret.
Med et nik til Tenabron lod hun ham sadle op, hvorefter han hævede sin tordenhammer i retning af portalen til Ravneborg. Torden og lyn fulgte i deres fodspor og snart ville Ravneborg og de feje besættere mærke både Sigmar’s og Dracothion’s retfærdighed.

CELESTANT GALVON
Orkanens Øje, hans kaldenavn blandt krigerne fra broderskabet Dracothion’s Næve, er en passende beskrivelse. Stormen raser omkring ham, hvorend han færdes følger hans extremis ryttere trop, og bringer total ødelæggelse til Sigmar’s og Dracothion’s fjender.
Galvon har som som ingen anden Stormcast før ham, skabt en ubrydelig symbiose med sin Stardrake Tenabron. De ikke blot kæmper som én, men tænker og føler som én. Dette gør dem til en ustoppelig kraft i kamp, hvor de deler både syn og indsigt, mens de svæver højt til vejrs og dirigerer Stormcasts, dracoths og drakes til ultimativ sejr, mens de udser sig de stærkeste trusler i fjendens styrker, hvorefter de slår til med nådesløs effektivitet.
I kampens hede kæmper de som et enkelt væsen, Galvon’s tordenhammer og lynild fra Tenabrons frygtindgydende gab, sender hele regimenter på flugt, mens selv de mægtigste hærfører tøver når de hører Galvons udfordring brage ud over kamppladsen. Ingen andre har samme evne til at bringe Dracothion’s børn i krig, og krig er afgjort hvad han fører til mørkets tjenere som besætter Ravneborg.

Mark Sønderup

Hærnavn:

Warscroll:

General:

Michael Hansen

Hærnavn: Det Evige Gilde

Warscroll:

General: Jarl Aldo Tordenmave

Vinden blæste i bannerne der hang fra balkonen i fæstningens højeste tårn, og fik dem til at flagre op og ned.
Med deres røde og orange farver lignede det at levende flammer var i gang med at fortære de gamle mursten. Fra
balkonen lod Balorn Ildhjerte sit blik glide ud over landskabet der omgav hans hjem. Der var nok ikke mange der
ville beskrive Aqshy’s askegrå sletter som direkte ”smukke”, men Balorn synes alligevel at stedet havde sin helt egen
charme. Om ikke andet var det golde landskab et bevis på ildens uovervindelige kræfter. Her voksede kun de mest
hårdføre træer, og de få dyr der fandtes, havde alle lært at leve i harmoni med de vulkanske kræfter, der gennemstrømmede hver kvadratmeter af dette sted.
I 30 år havde han boet her. For 30 år siden havde de gamle tåbelige troldmænd i Hallowheart bortvist ham. De
mente hans fascination med ildens magi var gået for vidt. Hans eksperimenter og metoder for… farlige og ukontrollable. De kunne dog ikke benægte hans evner – ingen kunne forme og bruge ildmagien som ham. Men det havde
ikke forhindret dem i at sende ham ud af byen. Forvist til en ensom afkrog af Aqshy. Her kunne han, ifølge dem,
udføre sine eksperimenter i ”sikker” afstand fra civilisationen.
Ved siden af ham på balkonen stod Flammebærer Nathaniel, som altid iklædt sin fornemme altomsluttende rustning. Nathaniel var en Stormcast troldmand, som var blevet sendt fra Hallowheart for at være Balorns lærling.
Balorn havde gennem årene fået et elske/hade forhold til den højtidelige Knight Incantor. Hans talent kunne ikke
benægtes – han havde lært at mestre ildmagien hurtige end nogen anden som Balorn havde undervist. Og han
havde vist sig at være en hårdtarbejdende og loyal rådgiver. Men Balorn vidste godt hvorfor Nathaniel var her hos
ham. Han kendte den sande årsag. Troldmændene fra Hallowheart havde sendt Nathaniel herhen så de kunne holde
øje med ham. Og skulle Balorns eksperimenter med ildmagi gå for vidt, var han ikke et sekund i tvivl om at hans
”loyale” lærling ville slå sin mester ihjel på stedet.
”Alt er parat, Mester”, sagde Nathaniel med sin dybe stemme. ”Vores tropper står klar og afventer din ordre. Drager vi
afsted nu, kan vi nå Elladan den Lysestes’ lejr inden solnedgang, og derfra er der kun en halv dagsmarch til Ravneborg
portalen”.
Ravneborg. Det sagnopspundne land. Da Hallowheart, på vegne af aelverprinsen Elladan, bad om hjælp til at opsøge
dette sted, kunne Balorn ikke afslå. Selvom de gamle troldmænd foragtede hans metoder, havde de alligevel brug for
ham – for når portalen til Ravneborg åbner vil der blive krig. Og Balorns ildmagi var som skabt til krig. Med magiske eksperimenter havde han bundet Aqshys dødbringende ild-elementer til sin vilje. Mange års hårdt arbejde har
belønnet ham med en lille hær af loyale disciple kaldet “Ildhjertets Broderskab”; regimenter af krigere, brændende
Demi-Bull ryttere, og ikke mindst hans trofaste ”Askehorn” – et kolossalt ildelement i form af en bevinget tyr, som
kunne bære ham i kamp.
Balorn vendte sig mod Nathaniel. ”Giv ordren. Vi marcherer med det samme!”.

Balorn Ildhjerte:
Balorn er en de få Duardiner som har dedikeret
sit liv til magiens fornemme kunst. Han blev uddannet i selveste Hallowheart i Aqshy, hvor hans
talenter hurtigt skinnede igennem. Dog var hans
fanatiske kærlighed (nogle ville kalde det ”besættelse”) med ildmagi, og hans uortodokse metoder
og farlige eksperimenter, ikke særlig velset blandt
byens øverste troldmænd. Efter et særligt eksperiment gik galt (med eksplosive følger), blev Balorn
forvist til en lille fæstning i Aqshys ødemark. Her
måtte han fortsætte sit arbejde, i sikker afstand fra
civilisationen. Balorn er en dygtig troldmand og
kriger, og har gennem årene formået at troldbinde
diverse ild-skabninger, som nu tjener i hans egen
personlige hær. I kamp rider han på et kolossalt
ildelement, i form af en flammende tyr kaldet
”Askehorn”, og slår sine fjender til plukfisk med sit
magiske scepter.

Flammebærer Nathaniel:
Nathaniel er en Stormcast Eternal, og tjener som
Balorn Ildhjertes rådgiver og lærling. Før Nathaniels sjæl blev taget af Sigmar var han en dygtig
aelver-troldmand med flair for ildmagi, og han har
bevaret disse magiske evner i sin ”nye” form. Han
blev derfor trænet som Knight Incantor i Hallowheart’s Stormkeep. Da de gamle troldmænd forviste Balorn fra byen, bad de Nathaniel følge med
ham. Det er nu Nathaniels opgave at være Balorns lærling, og samtidig holde øje med at hans
nye mester ikke går for vidt i sine eksperimenter.
Skulle det ske, er det Nathaniels opgave at fjerne
denne trussel – sandsynligvis ved selv at slå Balorn
ihjel.

Mads Jensen

Hærnavn:

Warscroll:

General:

Claes Madsen

Hærnavn:

Warscroll:

General: