Optakt til SoR IV

Som en del af vores optakt til SoR IV er der blevet skrevet nogle små historier for at sætte stemning og give en fornemmelse af hvad der skulle ske.


“Det var ikke længere fortidens brave bastandige folk der fyldte landet…”

Historikeren Gromaldi

Ravneborg…

Den sidste bastion af den gamle verden…
Konstant en slagmark for guderne om Kontrol, Rigdom og Magt.

I mange år lå det hen i mørket og i mange år var det glemt.
Tidenssand nedbryder alt, og tilbage ligger nu et goldt land, uden et folk og hærget af krig.
Historierne der skulle fortælles til evig tid. Legenderne der skulle være udødeliggjort, gled alle ud af historien som var de aske i vinden.

Hvor der er en vilje..

Som en døende puls, et liv der nægtede at give op, kom livet tilbage til landet, måske for en stund måske længere?!

Det blev igen et land med liv… og død, for krig fulgte, som altid når livet pulserer, men det var også et sted hvor de gamle legender på ny blev fundet og fortalt igen.

De gamle monumenter gav ny viden, eller nok snare gammel men glemt viden – En ting var dog anderledes, markant anderledes kunne man sige.
Det var ikke længere fortidens brave bastandige folk der fyldte landet, men i stedet mærkværdige væsener som aldrig havde hørt til og end ikke set her før.

Tabt tid kommer aldrig tilbage

Godt 200 år er nu gået, siden Admiral Khagrim satte sine fødder på landet første gang og Lynilden lagde til. 200 år med krig og stridigheder.

I 170 af de 200 år har der siddet Orruks på tronen i Ravneborg.
Efterkommerne af Gell Uri og Tor’ka Uri, der startede den lange række af stolte Orruk Klanledere har hærsket med en jernnæve, men hvor der er Orruks er der også krig og ødelæggelse, og hvor der er krig og ødelæggelse følger sulten…
Uden føde dør selv de stærkeste krigere og med portalerne lukket er der ingen steder at tage hen.

Guderne har igen vendt landet ryggen. Det eneste der er tilbage er tørre knogler og hule kranier.
På jorden foran Ravneborg ligger de støvede knoglerne fra den sidste mægtige klanleder kløvet i to med Gudesplitteren midt imellem.
Det er en hård skæbne at møde sit endeligt fra sit eget eget våben.
Orruk’ernes tid er slut…

Grungni havde længe beskuet landet, sørget over dets forfald, men uden mulighed for at gøre noget…
Men måske er tiden ved at være inde? De andre guder har vendt ryggen til landet, så måske er der igen mulighed for at forme det.
Portalerne åbnes inden længe igen og Grungnis hære vil igen flyde ind over landet, ressourcerne skal samles og denne gang for at genopbygge et land… og et folk!

Ravneborg skal igen være den gloværdige bastion, historien, og guderne, har dømt den til at være!