Afgørelsen nærmer sig
“Hvad er det dog jeg tænker…?”
– Grungni
I de tomme haller i Ravneborg finder man Grungni – Guden der vil se sit land ført tilbage til dets storhed.
De andre guder har forvandlet deres smukke land til en slagmark.
Det skulle have været et sikkert sted for alverdens væsner, men nu er her ingen; Tomt og forladt!
Grungni sparker til en sten. Den flyver hen over gulvet som den rammer et par gange; Klink, klink, KLONK, lyder det, inden den lyd også dør hen.
Grungni går over samler det den ramte op. Det er en del af en gammel hjelm med et halvt kranie inden i.
En krigers skæbne.
Ravneborg skal rejse sig igen. Ravneborg skal være fri for krigshungrende guder. Det skal være et sted hvor man igen kan finde freden i sjælen.
Et sted hvor…
Grungni tager sig ved sit skæg.
’Hvad er det dog jeg tænker’?
Ravneborg vil altid være et sted der kæmpes om. Et sted hvor hære vil komme i forsøget på, at tage dets rigdomme.
Hvis det er sådan det skal være… så skal det gøres rigtigt.
’Jeg må finde de sande hærførere til den endelige afgørelse.’
Det bliver en krig der vil give genlyd igennem tiderne.
En krig der skal få jorden til at ryste og bjergene til at smuldre.
En krig der vil ændre alt!
Med ét er Grungni væk. Tilbage er kun de støvede haller i Ravneborg.Et Ravneborg der igen er klar!.
