Von Raunsburg

Slægten Von Raunsburg kan spores i det meste af Emperiet i den gamle verden. Der har været mange tapre krigere og mindst lige så mange griske kujoner. Raunsburg stod side om side med Karl Franz i de gamle krige og var med til at handle med både dværge og elvere. Det siges at Raunsburg endda havde medlemmer i de dystre slotte i Sylvanien.

Ravneborg har sit navn efter Von Raunsburg slægten. De har i mange generationer holdt tronen og sørget for fred i landet. Den første konge Reichart Von Raunsburg fastslog at Ravneborg var et sted for alle og det budskab har man regeret efter lige siden.

De sidste i slægten er Raunvald og Raunhild.

Raunvald Von Raunsburg
Født Prins af Ravneborg og blev konge som 16 årig da hans far døde uheldigt mens han besøgte minerne i nord. Den nye konge var umoden og ilter. Det politiske spil han ellers var opforstret til men ikke havde interesse for viste sig til sidst at blive hans fald.

Raunvald var en stor mand og en dygtig kriger. Han værnede om sit folk men var naiv og troede ikke at han havde fjender. Da byerne i øst gik i oprør stod han også forrest. Kongen blev skadet i kamp og tilbragte sine sidste tid i eksil i Nord i bjergene. Landet splittet af borgerkrig og Ravneborg tabt.

Da Raunvald blev konge blev han samtidigt gift med Raunhild som det var aftalt så mange år før. Kærligheden var stærk og de blev sammen til det sidste. Raunvald begravede Raunhild og beskyttede mausolæet til han skadet og døden nær lukkede sig inde i mausolæet og døde ved hendes side.

Raunhild Von Raunsburg
Født som datter af Lensherren af Soskyyn. En skønhed uden lige og blev som ganske ung sendt til hovedstaden hvor hun voksede op. Da hun var 16 blev hun gift med den nye konge Raunvald som aftalen var mellem hendes far og den gamle konge.

Raunhild var ikke høj men var ligesom sin mand en fin krigere. Hun var taktisk klog og det siges at hun stod bag flere af de store sejre blandt andet sejren i det første slag om Ravneborg mod sine brødre da de ville tage tronen.

Raunhild blev myrdet efter et forsøg på at indgå fred med sine slægtninge. En aftale der skulle have skabt fred i landet men hun blev forrådt. Raunhild blev begravet i et mausolæum bygget til hende og som stadig står idag.

Relaterede billeder: