Hold Lilla – Kongedræberne | SoR III
Morten Winkel
Hærnavn:
Warscroll:
General: Vorgath Helvedeshånd – Knuseren af Herredømmer
Jonathan Anholm
Hærnavn: Klan Hunger
Warscroll: Skrok Sortkrum
General: Arch-warlock
Det nybyggede glorværdige underrige samledes i sin helhed, for første gang siden den forhadte Stikpriks anden invasion havde fejlet.Det debatteres stadig i Skaven-kredse om Skrok Sortkrum havde røvet en af Stikpriks hunner inden invasionen fejlede, eller om det var den hornede rotte der havde begavet ham med en enkelt hun. Hvad der ikke er til debat er at efter nederlaget trak hæren sig tilbage til deres huler under jorden, og fortvivlede. Bedstefar ‘krum derimod, som det fremsynede geni han er, avlede sine sorger bort, og gav hurtigt sine døtre bort i bytte for loyalitet.Således har han etableret Klan Hunger, en klan hvor alle, med få undtagelser efterhånden, er i familie med kredsens ubestridte leder, Skrok Sortkrum, og han derfor har fået det bekymrende oprigtigt kærlige kælenavn, Bedstefar ‘krum.Klan Hunger har avlet sig tilbage, men nu er der kun ét sted at finde nok føde. Og som den kærlige bedste han nu engang er, har Bedstefar ‘krum med sikker magi åbnet gnavehuller op til oversiden i jagten på mad. Og hans børn er MEGET sultne…
Dan Andersen
Hærnavn:
Warscroll:
General:
Ole Frederiksen
Hærnavn:
Warscroll:
General:
NitNab sad i hjørnet til festgildet og skumlede for sig selv, han kastede dovent endnu to svampe i gabene på sine kæmpe kæber. Borgen var blevet indtaget, den ny konge hyldet, Gell Uri af Hemsh klanen havde fået som han ville det. Men hvor helvede var de blå svampe der var blevet lovet… Vi havde fundet nogle få områder der havde dem undervejs, men de kæmpe plantager Gell Uri havde lovet hvor fanden var de…
Den gamle tandløse der nu også manglede et øre efter en omgang klap tandsættet, kom haltende op til plateauet og lavede et spagt forsøg på et buk. ”… NitNab, NitNab, der er ved at udbryde kampe igen i mellem grupperingerne” den hvæsende lyd der kom ud af halsen fra den gamle var næsten ikke til at forstå, men frygten i hans øjne var ikke til at tage fejl af ”jeg vil hellere kæmpe mod alle andre fejl racer end at stille mig mellem de kæmpende klaner igen, vi har lovet dem to farvede ridedyr, uanede mængder svampe… men indtil nu, har vi kun hørt på de skide overdimensionerede grøn huder…” han holdt enpause så sig omkring og sænkede sin hvæsen ”… vi har eksperimenteret… vi har måske en løsning til at få de blå svampe…” NitNab rykkede tættere på, tydeligt mere interesseret end at høre på de brølende Orruks og snerrende drager ”…vi har fundet ud af vi kan fremdyrke de blå svampe i hovedskallerne fra vores faldende fjender… men der er et problem… de forpulede Orruks og Ogors, de har smadret de fleste… Vi har ikke nok til at kunne dyrke til alle klanernes kæber…” NitNab blev tydeligt irriteret, han var blevet lover kæmpe områder med blå svampe, og nu fordi de infernalske stammer smadrer hovedskallen i stedet for at bide hovedet af, kan vi ikke dyrke nok til vores egne… ”… så det du siger til mig, er vi kan dyrke nok hvis vi blot får nok…” han smed endnu en blå svamp over mod sine ridedyr, men ikke langt nok kæden mellem de to blev for stram da den ene sprang efter svampen, så den anden smadrede ind i langbordet hvor resten af klanerne sad, den fik fat i en af grotlingerne, og snappede den straks i to. NitNab havde svært ved at holde grinet tilbage over det komiske syn, men den gamle hev fat i armen på ham. ”… Vi har ikke fået som lovet… Jeg har hørt om en anden opkomling… han samler på hovedskaller… han smadrer ikke bare…” NitNab blev tydeligt interesseret, men slog det hurtigt hen, da han så Orrukken på dragen stirre igen, det var ikke tid til at kæberne skulle lukkes, klanerne havde været en del i svampene. Resten af aftenen blev der spekuleret i om man kunne få del i denne samlers bytte… Værste konsekvens, ville bare være nye eksperimenter med Orruks og Ogors hovedskaller, men der kan vel også gro svampe i kongers hovedskaller…
Anders Jeppesen
Hærnavn: De brændende galninge
Warscroll: Fateskimmer – Herald of Tzeentch on burning chariot
General: Xaa’duzə’Ləek – SKÆBNENS FLAMME!…eller bare “Månefjæs”
Vinden bar den grædende latter og kulden fra flammerne henover slagmarken.Xaa’duzə’Ləek (Saar’dusar-la-æk) havde planlagt dette møde I årtier. Endelig ville kabalen af kareter være klar til at indsamle de sidste hoveder så ritualet kunne udføres. Ritualet der ville ophøje Xaa’duzə’Ləek’s fysiske form til næste kreds…eller gøre det modsatte, hvilket var lige så godt. Enhver forandring fryder og der var meget at frydes over.Heldigvis havde Tzeentch haft andre planer for de to udmagrede fremmanere der havde været sendt tidligere og siden Xaa’duzə’Ləek havde undgået de andre cirklers udsendte var der gode chancer for succes. I hvert fald ifølge forudsigelserne.De første kareter kom ud af portalen og de var pragtfulde, flammer i alle farver, tænder der omkransede åbninger med glinsende tørre tunger og brølende tavshed. De var skarpt efterfulgt af de næste tre, lidt mindre pragtfulde, kareter der tydeligvis ikke var koordinerede eftersom de bankede ind i hinanden og hylede med lukkede munde. Så kom der ikke flere…Xaa’duzə’Ləek ventede imens den brændende kugle passerede horisonten og forsvandt et par gange. Hvor var de sidste 3?En skov…en skov dækket af svampe og råd..en kamp…ilden slukker..NEJ! Deres form forsvinder og de mister taget i denne verden…Klarsynet dukkede op og med det samme stod det klart. Forbandet være Nurgle’s følge. De var fanget i en kamp og to af dem havde mistet deres fysiske anker, imens den tredje ikke havde langt igen. Der kom ikke flere end de 6. Nurgle havde sørget for at deres følges endelige tal ramte 7.Ligemeget. Med lidt indsamling af magi fra slagmarken kan dette hurtigt laves om.—To af spejderne, Heinrich og Feldan, vendte tilbage med beskeden om at det var dæmoner der var skyld i lysglimtene og ikke aelverne, som de havde håbet på. Løjtnanten vidste godt at de to spejdere ikke ville overleve natten, så han gav ordren som mange gange før. Det var bedre for moralen hvis der ikke lød skrig fra lejren i løbet af natten.Kampen ville ikke blive let, og mange flere af hans mænd ville falde til dæmonernes ild. Alligevel havde de dog én fordel denne gang. De vidste hvilken dæmon de var oppe imod, og for at få den grimme smag der fulgte med den viden ud af hans mund, spyttede han vredt:”Månefjæs!”
Nis Mondrup
Hærnavn:
Warscroll:
General:
