Hold Rød – Smadreholdet | SoR III

Morten Wifstrand

Hærnavn: Klan Hemsh

Warscroll: Warboss on Maw-Krusha (Skævtand)

General: Tor’ka Hemsh – Uri af klan Hemsh

En Leder blev skabt

Tor’ka er blevet lederen af klan Hemsh efter hans fader Gell Uri Hemsh gik bort. Der er endnu ingen der ved hvordan han helt præcist gik bort, andet end han en dag var væk. Om han er draget ud i riget for at finde et monster værdig nok til at dø til eller om han er forsvundet ind i en realmportal tilbage til Ghur, det ved ingen end han.

Tor’ka, måtte efterfølgende kæmpe for pladsen, da der var flere af kuldets Brutes der ville have pladsen. Shamanerne kaldte til stamme-udfordringerne, en ældgammel tradition hvor alle udfordrer skal udføre forskellige udfordringer. Den sidste tilbage vinder titlen som Uri af klanen.

Tor’ka vandt den første udfordring uden tvivl, men anden udfordring gav lidt flere problemer, men han overlevede stadig. Igennem de 10 forskellige udfordringer blev gruppen af unge Brutes mindre og mindre. Til sidst var der kun Tor’ka og Bel’kar tilbage og sidste udfordring var at sadle op på Skævtand, Gell’s mægtige Maw-krusha. Ingen havde været i nærheden af ham siden Gell forsvandt, og han var fløjet ud til en nærliggende hule i mellemtiden. Begge unge Brutes sadlede op på en Gore-grunta for at finde hulen hurtigst, men Bel’kar kom først afsted pga. han havde skåret selerne over til Tor’kas sadel.

Han anede ikke at han var i stand til det…

Tor’ka Hemsh

Da Tor’ka fandt hulen, stod Skævtand og mæskede sig til Bel’kars gore-grunta som den var i gang med at flå op. Bel’kar var ingen steder at se, så Tor’ka begyndte stille og roligt at nærme sig Skævtand. Bevæbnet med sin Klaw og smasha kom han tættere på. Da han pludselig hørte et højt brøl og Bel’kar hoppede ned fra klippen over Skævtand, i et forsøg på at overraske ham. Det virkede meget godt, Skævtand blev i hvert fald overrasket, til gengæld virkede det lidt for godt, fordi han åbnede munden på vidt gab og greb Bel’kar i den og bed sammen om ham. Der gik ikke lang tid før hans blod flød ud af gabet på Skævtand. Der indså Tor’ka at det ikke ville hjælpe noget at forsøge noget lignende, så han smed begge våben og gik frem imod Skævtand ubevæbnet. Derimod samlede han så meget luft ind i lungerne som han kunne og da han kom tæt på maw-krusha’en gav han et kæmpe brøl fra sig, det største Waaagh! han nogensinde havde gjort. Han anede ikke han var i stand til det. Men det var som om hans fars ånd kom ind i ham og hjalp ham med at waaagh’e.

Da shamanerne så ham komme gående tilbage til lejren, så de ham komme alene først, men ud fra tågen kom Skævtand gående bagved. Da vidste Shamanerne at Tor’ka var den udvalgte Uri, fordi ingen ville overleve at komme i nærheden af Skævtand uden at blive accepteret af den, alle andre ville blive ædt.

Den officielle ceremoni blev overstået og shamanerne skænkede Tor’ka Gudesplitter, Gell’s gamle økse som hjalp ham med at erobre hovedstaden Ravneborg og landet

Jon Westermann

Hærnavn:

Warscroll:

General:

Thorbjørn Wilsleff

Hærnavn: Schmoopydoops Månevandring

Warscroll:

General: Schmoopydoop

Scmoopydoops fortælling

Lyden af dumpe drøn, råben og metal mod metal vækkede endnu engang Schmoopydoop. Sidste gang det skete, havde han fulgt den lille grønne orruk, og ædt sig mæt og fed, sammen med sine artsfæller. Efter de havde brudt borgmuren ned, som de andre kaldte “Ravneborg”, havde de mæsket sig i små fede “stunties” og de lidt større “‘umies”. Derefter havde han fundet en hule i nærheden, og lagt sig til at sove.

Han åbnede sine øjne, rejste sig med sten og biller dryssende ned af sig. Han kløede sig på maven, mens han samlede sin kølle op, og gik op i mod lyset for enden af hulen, hvor man svagt kunne skimte den grønne måne der trak, på trods af dagslyset. Det var tid til at spise sig mæt igen…

Roald Hansen

Hærnavn: Morks Regnbue

Warscroll: Loonboss på Manglersquigs

General: Gibbit
Stor Kejser Gibbit den flyvende månehopper
Hersker af Morks regnbue
Vinder af det store stepperæs
Skaber af tresvampesquigletten
Dræber af Hamstre
Mester af kryds og kryds
Gorks udvalgte Squigtæmmer

Gibbit den nuværende leder af Morks regnbue, er en legendarisk skikkelse blandt grots på tværs af landet, i hvert fald hvis man spørger Gibbit selv, eller andre grots mens Gubba og Mubba hans to Lemlæster Squigs. En udefra observerende person kunne måske få det indtryk at Gibbit har meget lidt kontrol over Gubba og Mubba, og yderligere postulere at det virker som om Gibbits ordre ofte kommer et par sekunder efter at Regnbuens styrker allerede har skiftet retning. Dette er selvfølgelig en kulturel misforståelse og som Gibbit selv ville sige ”Bevis på min altoverskyggende kontrol” efterfulgt af en halvtimes foredrag om hvordan Regnbuen bliver styret af Gibbits usynlige bevægelser og duften af hans legendariske Tresavmpesquiglet.

Morks Regnbue

Morks regnbue er en squigavine fra Flolanets græs stepper. Navngivet efter synet af squigavinen i horisonten, mest af alt minder om en glimtende regnbue der bølger over stepperne. Regnbuens grots er af den overbevisning af modsætninger tiltrækkes og det er derfor nemmere at holde Squigsene samlet hvis de har forskellige farver.

Kaptajn Maksimus og Den syvende legion
(en gruppe på 20 stabbas, Maksimus er Championen)
Kaptajn Maksimus er leder af den syvende legion, en gruppe gobliner der sammen undslap fangenskab fra et undergrunds colosseum nær Bregann. Originialt var det menningen at goblinerene skulle være faldet i kamp under genskabelsen af det kendte slag mellem Den syvende legion og De flammende stridsvogne. Men takket være Maksimus lederskab lykkedes det goblinerene fra den Syvende legion ikke blot at overkomme stridsvognene, men også i den efterfølgende forvirring at undslippe arenaen gennem en tilstødende kloak.
På nuværende tidspunkt følger den syvende legion i Morks regnbues fodspor. Dels for at plyndre resterne og dels som Maksimus siger ”Heller bag ved end foran”

Gorks profet Yakaboo Den bedrevidende
(Fungoid Shaman)

Fungoid shamanen Yakaboo var altid bedrevidende, få slag, historier eller måltider kunne udføres uden at blive afbrudt af Yakaboos snøvlende stemme. “Hvis du bare havde…. Vi skulle aldrig have…. Den ville have været bedre med…” Det blev derfor inden længe afgjort at den eneste grund til at Yakaboo ikke var blevet fodret til en squig, måtte være at han Gorks profet. Dette blev snart påvist. Flere af regnbuens gobliner påpegede, at samtligt af Yakaboos profetier, om hvad der lige var sket, alle sammen passede med hvad der lige var sket.
Yakaboo har taget titlen som Gorks profet til sig, og søger derfor konstant efter svampe der kan styrke hans kræfter i håbet om en dag at opnå perfekt bedrevidenhed.

Sune Holm

Hærnavn: Familien Toben

Warscroll: warstomper Gargant

General : Torben Toben

Torbens fortælling

Hvor fanden var Karen henne? Torben kiggede igennem røgen, ud i horisonten. Typisk bare sådan at stikke af og efterlade ham med ungerne endnu engang…

Torben så rundt. Ib og Kalle sloges om resterne fra en udbrændt lade mens Aksel og Bo havde travlt med at putte noget meget sprældene ned i deres bukser.

Torben sukkede højlydt. “Hey møgunger!” “Hold lige kæft og lyt engang” råbte Torben. “Var der nogen af jer der så hvor Mor gik hen?” Han blev mødt af tavse blikke, både Bo og Kalle havde ellevetaller under næsen. Og noget kæmpede en desperat kamp for at komme ud af Aksels bukser.

Torben sukkede igen. “Ok så. Let røven og start med at lede”

Det blev en lang dag.

Lukas Klinge

Hærnavn: De Mørke Knusere

Warscroll:

General : Trodgar ”Murknuser”

Trodgars fortælling

Trodgar var ved at blive utålmodig. Det er ikke en eneste storby i øje. Kun små ynkelige landsbyer, hvor der dårligt nok er noget at smadre og æde. I vrede knuser Trodgar den lokale kirke i byen, der knap nok gik op til hans bryst. De andre kæmper var også ved at blive utålmodige. De ville ikke bare smadre små byer. De ville ud og smadre storbyer men det er ikke nok for Trodgar. Trodgar vil gerne leve op til sit navn som murknuseren. Han vil have en rigtig smadre omgang. Trodgar har savnet adrenalinen ved at smadre hovedstadsbyer. Utallige huse, tårne, monumenter og utallige små mennesker, der kunne leges med.

Trodgar er lederen af en gruppe af kæmper der kalder dem selv for ”De Mørke Knusere”. Navnet kommer fra deres valg af stof, der kun er sort, som en form for unifrom for ekstra intimidering. Lederen Trodgar, en gatebreaker Mega-gargant, der har smadret utallige byer, borge og monumenter, og er kendt for hans geniale taktiske planlægning, nå det kommer til at smadre byer (Af en kæmpe). For ham er det ikke kun den dejlige følese af huse der går i stykker under hans vægt, eller mennesker der bliver knust til en lille klat under hans fødder. Det er også udførelsen og planlægningen der går det sjovt og endnu mere værd.

Kraken Eateren Urg er gruppens anden Mega-gargant. Urg er glad for at samle små stykker kød op under kampe, da han elsker at lave alt muligt mad til gruppen. Om der er Duradin, mennesker, Skaven eller Aelfs, betyder intet for Urg.

Gruppen har også tre ”små” kæmper. ”Tramperen” Gogron, er kendt for kun at bruge hans fødder som våben. Den anden kæmpe Gruul er kendt for at bruge et kæmpe to håndvåben, der er perfekt til at fjerne store regimenter at soldater. Den sidste kæmpe Narod, er vokset op hos en clan af Gloomspite Gitz og er derfor stærkt afhængig af svampe.

Trodgar flår taget af den lokale kro og begynder at finde alt det øl frem han kan finde derinde. Trodgar giver en tønde til alle kæmperne og beder om deres opmærksomhed. Trodgar fortæller at han har hørt rygter fra en Ironjaw Weirdnob Shaman om der findes et glemt land langt væk, med imponerende byer, monumenter og massere af ødelæggelse. Trodgar fortæller det er deres næste destination, men at det bliver en lang og hård rejse mod det infamøse land og ikke mindst byen: Ravneborg.